Læs mere om ATEX anlægget her
Vi er specialister i ATEX Zone 2-vaskeanlæg til rengøring af emner med eksplosionsfarlige væsker. Anlægget er udviklet med fokus på høj sikkerhed, effektiv rengøring og fleksibel anvendelse og kan benyttes til både opløsningsmidler og alkohol med et flammepunkt ned til 12 °C.
Anlægget kombinerer ultralydsrensning, skylning og tørring i én samlet løsning og tilbydes både med manuel og automatisk betjening. Det er særligt udbredt i 3D-printindustrien til rengøring af SLA-printede emner i epoxy- og akrylresin, men kan anvendes til alle processer, hvor der er behov for rengøring med eksplosionsfarlige væsker.
Med et omfattende standardudstyr og gennemarbejdede sikkerhedsfunktioner kan anlægget leveres som både standard- og specialløsning, afhængigt af kundens specifikke behov og proces.
Tekniske specifikationer
- Kan anvende opløsningsmidler og alkohol med flammepunkt ned til 12 °C
- Ultralydsrensning som standard
- Skylletrin
- Tørring
- Manuel eller automatisk betjening
- Nitrogenbeskyttelse af ultralydskassetten
- Konstant trykovervågning af ultralydskassetten
- Automatisk alarm ved trykfald
- To ventilatorer for øget driftssikkerhed
- Automatisk overgang til fuld kapacitet på den ene ventilator ved fejl på den anden
- UPS-backup på begge ventilatorer
- Fortsat udsugning i en begrænset periode ved strømsvigt
- Antistatisk armbånd til operatøren for sikker jording under betjening
- Design med fokus på at minimere risikoen for antændelse og dannelse af eksplosiv atmosfære
Moduler og ekstra optioner
Anlægget kan tilpasses den enkelte proces og kundens behov og leveres både som standard- og specialløsning.
Mulighederne omfatter blandt andet:
- Manuel betjening
- Automatisk betjening
- Kundetilpassede løsninger til specifikke emner og processer
- Konfiguration til forskellige opløsningsmidler og alkoholbaserede rensevæsker
- Tilpasning af anlæggets størrelse og funktionalitet efter behov


