Afstripning af maling, lak, epoxy og limrester

Effektiv kemisk afstripning
ANMASI Group har igennem flere år leveret både vaskeanlæg og kemikalier til afstripning af pulverlak og vådlak. Kunderne er både producenter af emner, som selv står for lakering, samt virksomheder inden for overfladebehandling. Vi har erfaring med både standard- og specialanlæg og rådgiver om materialevalg, teknik og håndtering ved fjernelse af maling, lak, epoxy og limrester.
Alle vores løsninger bygger på en kombination af vaskeanlæg og kemi for at opnå det optimale resultat. Denne kombination gør det muligt at fjerne selv hårdføre belægninger med forholdsvis milde kemikalier sammenlignet med mange alternative løsninger.
De kunder, vi arbejder med, anvender blandt andet vores løsninger til afstripning af kroge, ophæng og fixturer i lakeringsanlæg samt til fjernelse af maling og lak fra fejllakerede emner og fælge, så de kan genlakeres.
Vores løsninger
ANMASI Group består af tre specialiserede brands, som hver især kan fungere som selvstændige løsninger eller integreres i én samlet proces. Når løsningerne kombineres, kalder vi det en cirkulær procesløsning.
Det betyder, at vaskevandet kan filtreres og inddampes, hvorefter det føres tilbage til vaskeanlægget og genanvendes igen og igen.

Erfaring med afstripning
Afstripning er en kompleks proces, som kræver en erfaren samarbejdspartner med kendskab til både vaskeanlæg og kemi. Hvor mild en kemi der kan anvendes, afhænger altid af de typer lak, lim, epoxy og maling, der skal fjernes.
Der findes også mere universelle løsninger, som kan håndtere stort set alle typer lak. Disse anvendes ofte af virksomheder inden for overfladebehandling, der arbejder med mange forskellige kundetyper og materialer.
Fordelen ved kemisk afstripning sammenlignet med metoder som sandblæsning og forbrænding er, at emnets overflade ikke slides eller beskadiges, samtidig med at driftsomkostningerne ofte kan reduceres.
Kundecase:
Effektiv fjernelse af maling med AFL Frontlåge
Hos en kunde i Sverige har AFL Frontlåge-vaskeren vist sin styrke i afstripning og fjernelse af maling, lim og epoxy. I videoen viser Anders, hvordan kundens to spulevaskere leverer flotte rengøringsresultater på filtre fra en malingslinje. Med en vaskeopløsning bestående af 75 % vand og kun 25 % kemi fjernes den flydende maling effektivt, hvilket giver rene filtre og et markant reduceret kemikalieforbrug.
Se videoen og hør, hvordan ANMASI A/S har optimeret vaskeproces for kunden.
Ofte stillede spørgsmål
-
Kan ANMASI Group fjerne epoxy, maling og lim fra emner?
Ja, ANMASI Group har en afdeling specialiseret i vaskeanlæg og kemikalier til at fjerne resiner, dette er både epoxy resin, polyester resin, polyurethane og meget mere. Vi arbejder med rens af værktøjer og emner med stort set alle typer af forurening i kompositindustrien.
Dertil, har vi et komplet program af vaskeanlæg og kemikalier til afstribning af emner for maling, kroge og ophæng for både maling, vådlak og pulverlak.
Årsagen til vores store succes indenfor netop denne type opgave er at vi har specialudviklet maskinløsninger til netop denne type opgaver, som kombineres med vores neutrale, milde og vandblandbare sæber.
Fordelen ved vores løsninger er at kunden oftest kan erstatte uønskede opløsningsmidler som acetone og MEK, hvilket forbedre både arbejdsmiljøet og automatisere vaskeprocessen.
-
Kan ANMASI Group fjerne olie, smuds og metalspåner fra emner?
Ja, ANMASI A/S startede i sin tid med vaskeanlæg og kemikalier til metalindustrien, hvor vi har mere end 35 års erfaring med at fjerne olie, emulsion, fedt og metalspåner fra emner. Vi har igennem tiden leveret vaskeanlæg i alle størrelser til alle industrier som arbejder med metalbearbejdning.
Vi har både fuldautomatiske vaskeanlæg og simple standardmaskiner, således vi kan dække næsten alles behov.
-
Kan ANMASI Group fjerne rust og sod fra emner?
Ja, vi har leveret mange løsning til både at fjerne rust og sod fra emner. Vaskeanlæg til dette er hovedsageligt leveret til værksteder indenfor vedligehold og totalrenovering af motordele og værktøjer.
Kunderne som vi oftest har leveret disse løsninger til er hovedsageligt indenfor offshore, marine, Railway, forsvar og entreprenørmaskiner.
-
Kan ANMASI Group vaske emner efter TEM/ECM?
Ja, ANMASI har leveret flere totalløsninger hvor kunden har købt både vaskeanlæg og vores specialudviklede neutrale kemi til at rense emner efter TEM og ECM.
Vi har leveret både små- og store fuldautomatiske vaskeanlæg til at fjerne oxidlaget på emnerne efter denne proces, som også kaldes eksplosions-afgratning.
Størstedelen af vores kunder, som vasker emner efter eksplosions-afgratning arbejder med hydraulik til f.eks. entreprenørmaskiner, vindmøller og forsvarsindustri.
