Industrielle vaskeanlæg med fokus på kvalitet og driftssikkerhed

Industrielle vaskeløsninger
- der gør en forskel
ANMASI er den del af ANMASI Group, der udvikler og leverer industrielle vaske- og renseløsninger til krævende produktionsmiljøer. Vi kombinerer gennemprøvet vasketeknologi med mange års erfaring og procesekspertise for at skabe løsninger, der passer til netop dine emner, din produktion og dine krav til renhed.
Vores løsninger spænder fra spulevaskere, ultralydsanlæg og roterende kurvevaskere til gennemløbsvaskere og alkoholvaskere. Vi leverer både standardløsninger og kundetilpassede anlæg og hjælper dig med at finde den rette teknologi til netop din vaskeproces.
For os handler en effektiv vaskeløsning om mere end selve anlægget. Derfor tilbyder vi også kemi, filterposer, filtreringsløsninger og rådgivning om hele vaskeprocessen. Vi ser på løsningen som en helhed og hjælper med at optimere både rengøringsresultat, driftsøkonomi, miljøpåvirkning og arbejdsmiljø.
Find dit næste vaskeanlæg her
Fra test til færdig løsning
Hos ANMASI starter en god vaskeproces med at forstå opgaven. Derfor tager vi gerne udgangspunkt i dine konkrete emner og komponenter. Du sender dine emner til os, hvorefter vi tester forskellige vasketeknologier og procesparametre i vores eget test- og laboratoriefaciliteter. På den måde kan vi dokumentere, hvilken løsning der giver det ønskede rengøringsresultat, inden vi går videre med den endelige løsning.
Test og afprøvning giver os et solidt grundlag for at rådgive om vasketeknologi, kemi, filtrering og procesopbygning. Herefter udvikler og konstruerer vi den løsning, der passer til dine krav – hvad enten det er et standardanlæg eller en kundetilpasset løsning.
Vi leverer ikke bare et vaskeanlæg. Vi leverer en løsning til hele vaskeprocessen.
Når anlægget er i drift, fortsætter vores samarbejde. Med service, reservedele, kemi og procesrådgivning hjælper vi dig med at holde anlægget kørende og løbende optimere vaskeprocessen.






Løsninger til mange industrielle brancher
Se vores produkterRenere emner. Bedre slutresultater.
ANMASI’s industrielle vaskeanlæg sikrer effektiv rengøring af emner, komponenter og produktionsdele, så virksomheden opnår en mere stabil og ensartet kvalitet i produktionen.
Med automatiserede vaske- og renseprocesser kan virksomheder reducere behovet for manuel rengøring, frigøre tid i produktionen og skabe et mere effektivt workflow.
ANMASI leverer både standardanlæg og specialtilpassede vaskeløsninger, der kan tilpasses emnetype, kapacitet, renhedskrav, produktionsflow og pladsforhold.
Med den rette vaske- og renseløsning kan virksomheder minimere fejl, beskytte efterfølgende processer og sikre en mere stabil produktion med færre stop og bedre udnyttelse af ressourcer.









