Kontakt os

Effektiv kemisk afstripning

ANMASI Group har igennem flere år leveret både vaskeanlæg og kemikalier til afstripning af pulverlak og vådlak. Kunderne er både producenter af emner, som selv står for lakering, samt virksomheder inden for overfladebehandling. Vi har erfaring med både standard- og specialanlæg og rådgiver om materialevalg, teknik og håndtering ved fjernelse af maling, lak, epoxy og limrester.

Alle vores løsninger bygger på en kombination af vaskeanlæg og kemi for at opnå det optimale resultat. Denne kombination gør det muligt at fjerne selv hårdføre belægninger med forholdsvis milde kemikalier sammenlignet med mange alternative løsninger.

De kunder, vi arbejder med, anvender blandt andet vores løsninger til afstripning af kroge, ophæng og fixturer i lakeringsanlæg samt til fjernelse af maling og lak fra fejllakerede emner og fælge, så de kan genlakeres.

Vores løsninger

ANMASI Group består af tre specialiserede brands, som hver især kan fungere som selvstændige løsninger eller integreres i én samlet proces. Når løsningerne kombineres, kalder vi det en cirkulær procesløsning.

Det betyder, at vaskevandet kan filtreres og inddampes, hvorefter det føres tilbage til vaskeanlægget og genanvendes igen og igen.

Professionelle malingsfjerner til skånsom og effektiv malingsfjernelse. Reducer kemiforbrug og opnå optimale resultater med den rette løsning

Erfaring med afstripning

Afstripning er en kompleks proces, som kræver en erfaren samarbejdspartner med kendskab til både vaskeanlæg og kemi. Hvor mild en kemi der kan anvendes, afhænger altid af de typer lak, lim, epoxy og maling, der skal fjernes.

Der findes også mere universelle løsninger, som kan håndtere stort set alle typer lak. Disse anvendes ofte af virksomheder inden for overfladebehandling, der arbejder med mange forskellige kundetyper og materialer.

Fordelen ved kemisk afstripning sammenlignet med metoder som sandblæsning og forbrænding er, at emnets overflade ikke slides eller beskadiges, samtidig med at driftsomkostningerne ofte kan reduceres.

Fordele ved vores løsninger

    Mindre

    slitage på emnets overflade.

    Lavere

    driftsomkostninger end alternative metoder.

    Effektiv

    afstripning af selv hårdføre belægninger.

Kundecase:

Effektiv fjernelse af maling med AFL Frontlåge

Hos en kunde i Sverige har AFL Frontlåge-vaskeren vist sin styrke i afstripning og  fjernelse af maling, lim og epoxy. I videoen viser Anders, hvordan kundens to spulevaskere leverer flotte rengøringsresultater på filtre fra en malingslinje. Med en vaskeopløsning bestående af 75 % vand og kun 25 % kemi fjernes den flydende maling effektivt, hvilket giver rene filtre og et markant reduceret kemikalieforbrug.

Se videoen og hør, hvordan ANMASI A/S har optimeret vaskeproces for kunden. 

Ofte stillede 
spørgsmål

Skal vi hjælpe med at optimere jeres proces?

Tal med en specialist

"*" indikerer påkrævede felter